• GN-aktien stiger otte procent efter udmeldte besparelser

    ソース: BDK Finans / 10 11 2023 05:10:21   America/Chicago

    GN Store Nord er fredagens store højdespringer i det danske C25-index efter at have fremlagt regnskab for tredje kvartal. Aktien er fra morgenstunden handlet otte procent højere end torsdag, og det skyldes formentlig ikke regnskabstallene i sig selv, men mere de nyheder, der fulgte med i kølvandet på dem. GN er i gang med at strukturændring, hvor selskabet samles under én paraply, og den øvelse forventes at kaste en række besparelser af sig, hvoraf nogle allerede er realiseret, mens andre er på vej. For eksempel har selskabet solgt sit hovedsæde i Ballerup for 500 millioner kroner til Nordania Leasing. GN bliver i ejendommen som lejer og har mulighed for at købe den tilbage på et senere tidspunkt. Men det giver en kapitalindsprøjtning her og nu som gør, at selskabet er mindre afhængig af penge udefra til at vedligeholde den gæld, der blev optaget i forbindelse med købet af gamingudstyrsproducenten Steelseries i begyndelsen af 2021. Samtidig vil selskabet nedlægge 300 stillinger som følge af, at en række funktioner lægges sammen. Det er endnu ikke meldt ud, hvilke af de nuværende 7000 ansatte, det går ud over. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/gn-aktien-stiger-otte-procent-efter-udmeldte-besparelser
シェアする